Pilgrimsrejse

Der har været stille lidt. Lidt for stille. Men det er fordi jeg blev grebet af en kommentar jeg fik. Og så måtte jeg gribe i egen barm. Lidt.

Kommentaren lød på at det var træls, at jeg skrev en to, tre, fire gange om det her med at blogge hver dag i 365 dage, at det faktisk var svært at nå. At få til at løbe rundt. At der ofte er for meget støj på linjen til at det kan lade sig gøre. Og at jeg dermed ikke havde fået skrevet som jeg lovede mig selv.

Det fik mig til at tænke.

Hvorfor lagde jeg ud med at sige det? Hvorfor havde jeg en tanke om at gøre det? Hvorfor ikke tvinge de blogindlæg ud, når nu det var præmissen. Det var jo det benspænd, som jeg syntes kunne være spændende. For at se hvilken udvikling det kunne give.

Det var en forkert præmis. Jeg kan ikke holde det. Min hverdag og mit liv de sidste to år har fået for meget vand under den bro jeg sidder på. Vandet er ikke helt løbet igennem endnu. Som det skal. For at der er det berømte flow.

Jeg har masser på hjerte. Masser. Men jeg er et meget andet og sværere sted end jeg har været før i mit liv. Og det havde jeg glemt. Jeg er ikke hende, der skriver til magasiner mere. Eller aviserne. Eller laver radio. Eller skriver bøger. Jeg har ikke skrevet kontinuerligt i lang tid og jeg har heller ikke mange der læser med her endnu. Så der skal skrives for min egen skyld og jeg tror ikke jeg har syntes, at jeg var vigtig nok til at jeg er vigtig nok at overholde en aftale med. Det kan man jo så gå og fundere lidt over.

Jeg vil fremover. Her på bloggen. Udkomme når jeg ikke kan lade være. Ikke på grund af en præmis jeg selv har sat.

Det må være den nye præmis.

Jeg vil dele mine tanker om at blive fyret og tiden derefter, for jeg synes det er et vildt vigtigt emne, som er kommet bag på mig. Emnet. At blive fyret. Det har nemlig haft langt større konsekvenser end man lige går og regner med og kan se med det blotte øje.

Men indtil da, så vil jeg dele en anbefaling med dig. Og det er Michael Bertelsens pilgrimsvandring i Japan, som er blevet til et dokumentar, der vises på DR 2. Første afsnit kan du se her. Mit liv har de sidste to år føltes ligesådan. Som en vandring. Bare indendøre. I et hus. Og nu i en lejlighed.

Vi skrives ved snart igen.

 

Reklamer

6 thoughts on “Pilgrimsrejse

  1. Kære Annamette, Jeg bliver nødt til at fortælle dig, at jeg havde det ret meget som du beskriver for 4 år siden. Jeg var arbejdsløs, nyligt singlemor og havde en selvtillid der kunne ligge på et meget lille sted, selvom jeg vidste at jeg havde meget at byde på. Og den gang var det dig, der var hende jeg så op til og tog i mod råd fra. Du hjalp mig virkelig meget dengang, selvom du nok ikke synes, det var så stort set fra din stol. Men når livet og arbejdsløsheden bider, så er det så rart, at der er nogle der ser én og roser det man laver. Så tak for det. Jeg er kommet lidt videre nu, og det kommer du også. Og hvis jeg på nogen som helst måde kan hjælpe dig nu, så sig til! For jeg vil meget gerne betale tilbage af det du gav mig af støtte for nogle år tilbage.
    I første omgang læser jeg i hvert fald med her!

    Like

    1. Åh altså Karen. Kæreste du. Jeg husker så tydeligt hvor du var. Og livet er jo sådan at man slet ikke opfatter at man hjælper. Jeg gjorde i hvert fald ikke 🙂 det var kun dejligt at kunne støtte. Så tak. Jeg tager imod alt hjælp led kyshånd. Også åndeligt 🙂 tak fordi du læser med so far.

      Like

  2. Kære AnnaMette. Jeg læste med “dengang” og jeg læser med nu. Livet byder på op og nedture og mit lavdepunkt var nok at sidde og grine-græde på en bænk med en god veninde, der også var arbejdsløs ligesom jeg, efter en formiddagstur i Kvickly. Vi kunne ingen udvej se. Det er nu 4 år siden og i mellemtiden er jeg immigreret og bor nu i USA. Så der kan man vist godt snakke om et par liter eller 3, der er løbet under broen……..
    Skriv fordi du ikke kan lade være. Ikke fordi du skal. Også når det nogengange er svære ting, der skal ud. Livet skal nok vende. Du kommer jo ikke til at være arbejdsløs til du er 70! Blev der sagt!😉 Knus

    Like

  3. Hej Annamette,

    Jeg er netop blevet fyret for tredie gang mit 25 årige arbejdsliv – det bliver ikke nemmere med tiden 😳 så skriv for Guds skyld og alle vores andres – verden har brug for dine ord 😍

    Knus fra Betina

    Sendt fra min iPhone

    > Den 5. okt. 2017 kl. 13.34 skrev Annamette Fuhrmann : > > >

    Like

  4. Jeg melder mig også i koret, der gerne vil læse mere fra din hånd. Jeg er også blevet fyret og udover at søge arbejde har jeg surfet på nettet for at læse om andres oplevelser om fyringer og at komme videre. Dem er der ikke så mange af, for det er nok et sårbart emne, så ethvert skriveri fra din hånd er velkomment. Jeg glæder mig til at læse med om dine tanker!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s